Kort om os selv kan vi fortælle, at vi hedder Mette og Claus Marcussen, og vi har 2 børn på hhv. 23 og 27 år. Vi startede Nykøbing Sj. kattepension for snart 10 år siden.
Vi har bygget vores eget hus på grunden i år 2000 og har efterfølgende istandsat den gamle lade fra top til tå sammen med håndværkerne. Resultatet blev en luksus kattepension.
“Hyggelig pension i landlige omgivelser, lige uden for Nykøbing” – var det helt naturligt at skrive på visitkortene, da de blev trykt. For det er netop din kat som skal være i centrum, når den er i pension hos os. Det var det absolut vigtigste – Så fra vi begyndte at sætte de første streger og til nu, er der sket meget, og nu kan i se resultatet som vi er meget stolte af. Der var nogle ting som vi ikke ville gå på kompromis med – det var bl.a. store bure, fra gulv til loft, meget gulv plads, der skulle være lyst – derfor er alt holdt i lyse farver, mange vinduer og god udsigt – og ikke mindst en stor løbegård med masser af spændende udfordringer til din kat.
Pensionen er opvarmet via solvarme og med aircontition. Der er installeret alarm, fra autoriseret alarmfirma – Ja kig på billederne under galleriet, så ser du en luksus kattepension
For god ordens skyld skal det også nævnes at vi naturligvis er godkendt af Fødevarestyrelsen i henhold til Dyreværnsloven.
Vi glæder os til at se dig, og du er altid velkomme til at kigge forbi, for at se pensionen.